Kontakt - Sitemap
 
30. november 2007 - 0:00, Idræt, Kulturarv og digital formidling

Idrætshistorien – hvem passer på den?

Af Johnny Wøllekær

Den 30. november 2007 var Historiens Hus i Odense vært for en konference om idræt, kulturarv og digital formidling. Idrætten er uden tvivl en af vor tids største folkelige og kulturelle bevægelser, og alligevel er idrætshistorien i fare for at forsvinde. Det var baggrunden for, at Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet i samarbejde med Odense Stadsarkiv og Dansk Idrætshistorisk Forening arrangerede en konference, som sætter fokus på idrætten som en overset del af kulturarven.

I betragtning af idrætten og idrætsforeningernes betydningsfulde placering i samfundet kan vi ikke bare sidde en så betydningsfuld del af vores historie overhørig. Derfor skal vi som organisationsfolk, historikere og samfundsforskere også beskæftige os med idrætten og dens historie. På konferencen vil det blandt andet blive diskuteret, hvordan de nye digitale registrerings- og formidlingsformer kan udnyttes, og hvorledes det museale arbejde kan inddrages aktivt.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at vi skal passe på idrætshistorien, der kan være med til at perspektivere mange af de problemstillinger, som præger dagens idrætsdiskussioner. Idrætshistorie er ikke ren nostalgi, men har i høj grad også nutidsrelevans. Idrætshistorien kan anvendes som et middel til indsigt og erkendelse.

Den idrætshistoriske forskning har meget at tilbyde og tilføre den aktuelle idrætsdebat. Den kan levere stof til refleksion og eftertænksomhed. Den kan problematisere og nuancere debatten - uanset om det gælder doping i cykelsporten, vold ved fodboldkampe eller noget helt tredje.

Ingen kan undslippe fortiden – heller ikke idrætten. Historien er med os overalt, ja selv i den måde vi taler om idrætten og dens udøvere på. De begreber, vi bruger, definerer den måde, vi betragter idrætten på. Lad mig give et eksempel på brugen af idrætshistorien. Byens store cykelrytter Thorvald Ellegaard (1877-1954) var en af sportens allerførste - om ikke den første – sportsstjerne. Historien om Thorvald Ellegaard - bondesønnen fra Fangel - er ikke alene historien om en mand og hans imponerende sejrsrække. Det er også historien om, hvordan en idrætsudøver blev brugt som et nationalt og maskulint ikon. Det er fortællingen om, hvordan medierne konstruerede den moderne sportshelt med de ”rigtige” dyder.

Set på den historiske distance kan vi let få øje på, hvordan medierne (mis)brugte Thorvald Ellegaard som meget mere end en sportshelt. De sproglige forandringer får tingene til at træde tydeligere frem. Historien om Thorvald Ellegaard rejser spørgsmålet: bruger medierne i dag også idrætsfolk til at konstruere tidens idealer?

Jeg vil mene, at vi har brug for idrætshistorien, så der bliver sat ord på fortiden, så det bliver analyseret og forklaret, hvorfor vi har indrettet idrætten, som vi har. Idrætshistorien har en nytte. I dag er imidlertid ingen, der ser det som sin pligt at passe på historien om det danske idrætsliv. I vort naboland Sverige findes både flere lokale og et nationalt idrætsmuseum. I Danmark har vi ingenting! Hvorfor?

Idrætten på museum?
Oplæg af Lykke L. Pedersen, Nationalmuseet

Vold mod idrætsarkiver
Oplæg af Morten Mortensen, Greve Museum

Sportshistorie 2.0

Digital historieformidling
Af Jonas Granlie


Tilbage til forsiden