Australsk studie: Sådan vinder man en straffesparkskonkurrence

Er det held eller strategi, der afgør en straffesparkskonkurrence? Ifølge et nyt studie fra University of Queensland i Australien handler det langt mere om psykologisk pres og den rigtige rækkefølge af skytter, end de fleste tror. Forskerne har analyseret hundredvis af straffespark fra internationalt eliteniveau og simuleret millioner af scenarier for at finde svaret.

Forskerne har analyseret hundredvis af elite-internationale straffespark og matematisk simuleret millioner af straffesparkskonkurrencer for at afdække, hvordan hold markant kan forbedre deres chancer for sejr ved præcist at identificere deres bedste skytter under pres og placere dem i den rette rækkefølge. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Football Studies og er lavet i samarbejde med University of Sydney og Northern University of Paraná i Brasilien, oplyser University of Queensland.

Presset rammer ikke ens

Hovedforfatter bag studiet, professor Robbie Wilson, understreger, at det godt kan betale sig at sparke først, men ikke af de grunde, folk normalt tror. “Hvem der skyder først betyder noget, men ikke på den måde folk tror,” siger professor Wilson.

Forskerholdet troede oprindeligt, at hold nummer to var i undertal, fordi de ofte ligger bagud på måltavlen undervejs i konkurrencen. “Der er en opfattelse af, at hold, der skyder som nummer to, er i undertal, fordi de ofte ligger bagud på scoreboardet, men det var vi ikke overbeviste om,” siger professor Wilson. I stedet fandt de noget andet: “Det, der viste sig, var, at hold, der sparker som nummer to, oplever flere afgørende situationer, såsom ‘score-for-at-vinde’ eller ‘miss-for-at-tabe’-scenarier. “På grund af den skiftevise struktur er det andet hold langt mere tilbøjeligt til at stå i disse højtryks-situationer,” forklarer han.

Tallene taler deres tydelige sprog: i international elite-fodbold blev kun omkring 60 procent af straffesparkene omsat til mål, når en miss betød øjeblikkelig udslusning, sammenlignet med næsten 90 procent, når sparkene kunne afgøre konkurrencen med det samme.

Rækkefølgen kan afgøre kampen

Rækkefølgen af skytter spiller også en stor rolle, viser studiet. Den rene rækkefølge kunne flytte et holds sejrschancer med mere end 10 procentpoint. Hold, der satte deres stærkeste skytter ind tidligt, klarede sig konsekvent bedre end dem, der gemte de bedste spillere til de sidste runder.

Men der er et vigtigt forbehold, hvis holdet sparker som nummer to. Hvis et holds bedste straffesparksskytter også er de mest psykologisk robuste spillere, kan den optimale strategi være at gemme dem til de mest afgørende øjeblikke sent i konkurrencen.

Wilson uddyber pointen: “Der er tegn på både ‘choking’ under pres og at ‘træde i karakter’ i højrisikoøjeblikke,” siger professor Wilson. “Men hvis dine bedste spillere også er de mest psykologisk robuste, ændrer strategien sig. Sparker man først, skal man ordne sine skytter fra bedst til dårligst. Sparker man som nummer to, tyder resultaterne på, at man bør placere sine stærkeste, mest psykologisk robuste skytter på posterne fire og fem.”

Data frem for mavefornemmelse

Ifølge Wilson bør landstrænere rundt om i verden tage fundene alvorligt, når slutspil og VM-turneringer går ind i de skæbnesvangre udslagsrunder. “Trænere kan i høj grad påvirke resultatet af en straffesparkskonkurrence gennem omhyggelig udvælgelse og rækkefølge, men kun hvis de forstår spillernes evner til bunds,” siger han. “Det gælder både tekniske evner, som hvordan præcision påvirker kraft, og en spillers psykologiske robusthed.”

Medforfatter Mathew Crowther fra University of Sydney understreger, at straffesparkskonkurrencer ofte fremstilles forkert i den offentlige debat. “Straffesparkskonkurrencer bliver ofte beskrevet som et lotteri, men vores studie viser, at de er langt mere strukturerede end det,” siger Crowther.

Det er ikke første gang, forskere fra University of Queensland kaster sig over straffesparkets videnskab. En tidligere undersøgelse fra samme forskningsmiljø har tidligere påpeget, at siden 1986 har 39 procent af udslagskampene ved VM-slutspillet involveret et straffespark eller er blevet afgjort på straffesparkskonkurrence, og to VM-finaler er blevet afgjort netop på den måde, i 1994 og 2006. Det nye studie bygger videre på den arv og giver landstrænere et konkret redskab, næste gang en kamp skal afgøres fra 11 meter.